Harald tager rejsen fra bøgernes verden til vores verden og det bliver starten på et spektakulært eventyr, hvor blandt andet en led bibliotekar spiller en central rolle! Familiefilm i fantasygenren.
Harald lever i en fantasiverden, i bøgernes verden, hvor han laver sjov os spas sammen med sine to gode venner, Elg og Pindsvin. De er alle tre tegnede figurer. Harald har en lilla farveblyant som han kan skabe alt med. Harald ønsker at finde ud af, hvor han kommer fra, så han tegner en portal til vores verden og da de tre venner hopper igennem, omdannes de til mennesker! Farveblyanten har stadigvæk de magiske kræfter. I vennernes søgen efter Haralds skaber, støder de på en enlig mor og hendes søn og en skurkagtig bibliotekar/forfatter, som vil stjæle farveblyanten så han kan få succes! Vil det lykkes for Harald at beholde blyanten og finde sin skaber? Baseret på børnebogen "Harold and the Purple Crayon" (1955). Filmen blander live action med animation.
En fin eventyr/fantasyfilm for hele familien. Grundideen er sjov og effekterne er fornemme. Men det, der for alvor løfter filmen, er Jemaine Clement i rollen som den forsmåede bibliotekar/forfatter Gary. Det er morsomt! Og da Gary får fat i farveblyanten, og forsøger at lade sin fantasyverden smelte sammen med vores verden, opstår filmens klart bedste scener.
Andre film, hvor fantasy og virkelighed møder hinanden, er film som If og Clifford - the big red dogIf - fantasivennerClifford - den store røde hundAndre film, hvor fantasy og virkelighed møder hinanden, er film som If og Clifford - the big red dog.