Biografi om topchefen Kåre Schultz' professionelle virke fra ungdommen og frem til han gik på pension efter en enestående karriere hos Novo Nordisk, Lundbeck og israelske Teva. For voksne læsere af erhvervsportrætter.
Kåre Schultz gav aldrig interviews, da han var aktiv topchef. I denne bog har han i samarbejde med forfatter Ole Sønnichsen skrevet sin biografi om sit professionelle liv. Bogen går kronologisk frem. Kåre Schultz fortæller om sine forskellige jobs - lige fra ungdomsjobbet på en kro til topjobbet i medicinalindustrien, møder med statsledere, de mange fyringsrunder han har skullet stå for m.m. Bogen indeholder også de kerneværdier, han har arbejdet ud fra. Han kommer også ind på, hvordan det er fx at modtage tiltrædelsesgage på +200 millioner, mens han skal afskedige 14.000 medarbejdere og andre situationer, der har sat ham i et dårligt lys som "kapitalismens lakaj". En funktion han er stolt af, da han bogen igennem argumenterer for sit liberale og kapitalistiske livssyn. Bogen sluttes af med billeder fra Kåres liv.
Velskrevet biografi, der belyser Kåre Schultz' karriere gennem alle årene som aktiv erhvervsmand og topleder. Bogen er en udpræget erhvervsbiografi med stort set udelukkende fokus på den professionelle side af Kåre Schultz liv. Bogen er for læsere, der vil have et indblik i topledelse og medicinalindustri.
Disse to biografier omhandler også danske topledere: Gadedreng i jakkesætStine Bosse og Stine BosseDisse to biografier omhandler også danske topledere: Gadedreng i jakkesæt og .