Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Hare og Muldvarp : to gode venner


Beskrivelse


Billedbog. Hare kan ikke komme hjem til sin side af skoven, for han tør ikke krydse den farlige motorvej. Heldigvis er der hjælp at hente og snart er hare både kommet sikkert hjem og har fået nye venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2015

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 14. jan. 2015

Motorvejen er farlig. Det ved den lille hare nu, for da han krydsede den, for at se hvad der var på den anden side, kom han til skade og halter nu. Men hvordan skal han dog komme hjem igen? For børn fra 4-6 år.

Den nysgerrige hare har krydset motorvejen for at se hvad der er på den anden side. Uheldigvis kom han til skade i forsøget og halter nu på sit ene ben, men hvad værre er; nu kan han ikke komme hjem, for han tør ikke krydse vejen igen. De andre dyr på den fremmede side af vejen driller ham, fordi han halter, men en muldvarp tilbyder sin hjælp og snart har de sammen fået en idé; de vil bygge en tunnel under motorvejen. Det er sjovt at bygge tunnellen, og inden længe vil de andre dyr også hjælpe til. Før hare ved af det, er han tilbage på sin egen side af vejen med god hjælp fra alle sine nye venner. Den hollandske forfatter har selv illustreret bogen. De farverige og detaljerige billeder viser dyrene i et landskab af nordeuropæisk tilsnit, der med skov, motorvej og vindmøller sagtens kunne have været dansk.

Sød fortælling, der kan give anledning til en snak om flere forskellige emner, fx trafiksikkerhed, menneskelig indgriben og forandring af naturen, samt drilleri og venskab. Den lidt dramatiske handling og det friske, mundrette sprog vil fange de fleste børn, der vil holde af de søde dyr og heppe på en lykkelig slutning.

I Frø i stormvejr har frø også brug for hjælp fra sine venner.



Informationer og udgaver