Harley-Davidson-motorcyklens tidlige historie er en stor fortælling om at holde fast i idealer - på trods af hårde tider. Drama-miniserie i tre dele følger opfinderne og de mange racerløb i perioden 1903-1930. For unge over 15 år og voksne fans af Harley-Davidson-motorcykler.
Harley-Davidson-motorcyklen (The Hog) er et af de stærkeste amerikanske brands. I miniserien følger man de tre opfindere af den motoriserede cykel fra de første eksperimenter tidligt i 1900-tallet til 1930'erne, hvor motorcyklen for alvor er ved at være kendt. Fokus er på de tre iværksætteres vedholdenhed og mod, selv i tider med modgang og modstand fra konkurrenter. Et andet bærende element i serien er de mange intense racerløb, som Harley-Davidson deltog i og som gav dem tilnavnet "The Wrecking Crew". Instruktøren Ciaran Donnelly har været instruktør på andre historiske fortællinger som fx The Tudors (Sæson 1-4)The Tudors. The complete 1. season, disc 1, episodes 1-4.
Miniserien er en hyldest til skaberne af den ikoniske Harley-Davidson-motorcykel. Det er den amerikanske drøm, der udleves med et storslået resultat. Man fascineres af iværksætterånden og de tidlige maskiner, men personskildringen bliver aldrig rigtig vedkommende. De mange væddeløb er intense, men serien kommer aldrig længere end til at være flot og rimeligt underholdende.
Instruktøren står også bag det historiske drama Klondike, som byder på en mere nuanceret og intens fortælling.