Harry Potter og halvblodsprinsen

Opus 6 i den populære filmserie om Harry Potter og hans meritter på troldmandsskolen Hogwarts henvender sig direkte til det store publikum, der sluger bøgerne og fortærer filmene. Men J.K. Rowlings Harry Potter er blevet moderne kult og så interessant et fænomen, at stort set alle med fornøjelse kan forholde sig til det. Især da filmene med mange millioner dollars i ryggen er både velproduceret og velfungerende fantasy på højt plan. Harry Potter og halvblodsprinsen, 2009 kræver dog et vist minimum af indsigt i persongalleri, univers og plot for at kunne følge med i den fortløbende kamp mod den onde Lord Voldemort.

Det står efterhånden klart, at troldmandseleven Harry Potter er den udvalgte, som skal træde i karakter og kæmpe mod troldmanden Voldemort, der er inkarnationen af det ondeste onde. Men Lord Voldemort har mange forklædninger og mange skjulesteder, og meget tyder på, at han befinder sig inden for troldmandsskolens mure. Og hvem kan man så stole på?.

J.K. Rowling står på skuldrene af en lang angelsaksisk eventyrtradition, hvor C.S. Lewis og Tolkien med deres fantastiske riger er fineste eksempler. Men rødderne går langt dybere til sagnene om Kong Arthur og hans riddere, og der flyder også en åre til Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte og Mio, min Mio.

Harry Potter og halvblodsprinsen er sitrende gotisk uhygge uden egentlig højdepunkt endsige rigtig forløsning. Den fremstår som et mellemspil, men et helt uundværligt sådan, inden det endelige opgør kan favne og afrunde serien.

Læs hele vurderingen