Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Havets ædedolke


Beskrivelse


Billedbog på vers om de frygtindgydende pirater Kaptajn Snapper, Ib Ædedolk og Blæksprutte-Chris, der spiser andre pirater som slik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2015

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 14. jan. 2015

Billedbogen leverer uhyggelig godnatlæsning om havets frygtindgydende pirat-ædende pirater for 3-6-årige.

Forfatter og illustrator John Kelly har tidligere udgivet Det store ædegilde og i denne nye billedbog handler det om nogen andres ædegilde, nemlig eventyret om de fæle pirater med teksten skrevet på vers. Historien handler om de pirat-ædende pirater, der skræmmer livet af alle de andre pirater. Der er to vers pr. dobbelt opslag med computertegnede billeder af de grusomme pirater.

Den farvestrålende forside viser de fæle pirater til søs på deres piratskib og bagsideteksten fortæller fint om indholdet og har en advarsel om, at bogen ikke er for sarte sjæle. Udmærket piratbog til de piratelskende drenge især.

Der findes mange andre billedbøger om pirater, men er ikke stødt på andre, der er helt lige så fæle som denne. Men for samme alder findes bl.a. billedbøgerne om "Kaptajn Sharky", der er meget mere fredelige.