Bøger / faglitteratur

Havkajakture - Sjælland


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2008

af

af

Birgit Hald

d. 16. maj 2008

Bogen kan bruges af voksne havkajakroere der gerne vil have forslag til heldagsture på vandet omkring Sjælland.

Henrik Bennetzen og Bjørn Rune Jensen er erfarne havkajakroere, og de formidler deres begejstring for naturen og det at være på vandet overbevisende. Efter en meget kort indledning om planlægning og sikkerhed beskriver forfatterne ti ture af forskellig længde og sværhedsgrad, men naturligvis med vejret som en vigtig faktor. En af turene ros på Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Furesø, men ellers ligger de i mere åbent farvand. Turbeskrivelserne er detaljerede og skifter mellem generelle oplysninger om lokaliteter og ret personlige oplevelser på turene. Der er et oversigtskort over ruten til hver turbeskrivelse, og herudover er turene rigt illustreret med gode farvefotos af kyster og landgangssteder så læseren kan se, hvor smukt Sjælland kan tage sig ud fra søsiden. Nogle steder er der lidt rod i stednavnene, og tekstens noget upræcise sprog, stavefejl og alternative kommatering virker forstyrrende på min læseoplevelse.

I Jakob Hertz' Havkajak, 2005 er der en del forslag til ture forskellige steder i Danmark og Sverige Nogle af dem er de samme, men de er på ingen måde så detaljerede som beskrivelserne i Havkajakture.

Bogen kan give inspiration til turplanlægning, og detaljeringsgraden vil virke betryggende på de knapt så erfarne langdistanceroere.