Franquin har i dette foreløbigt sidste hæfte allieret sig med Roba. Det er to små historier med alle de kendte personer, samt nogle nye spændende typer. Pointen i begge historier er, at den mistænkte forbryder viser sig at være komplet uskyldig. Hav-mysteriet har dog rigtige forbrydere indlagt, bl. a. ødelægges grev Champignacs opfindelser ustandseligt af en sabotør, der dog uskadeliggøres, da han tror Spirillens hale er en lunte. I Miniature-Mysteriet mistænkes en stakkels fotograf, mr. Flashback, fordi han har forkert strømstyrke på fotolamperne. Resultatet bliver, at borgmesteren får en uventet lejlighed til at vise, hvor stor han er. Stadig et godt og spændende album. De mange billedskrift gir fart over feltet, handlingen er stadig spændende og persongalleriet er stort, originalt og sikkert beskrevet. Ikke mindst bipersonerne gir historierne liv. Det er bestemt en serie som bør vinde indpas på skolebiblioteket enten som oplevelseslæsning eller som et godt eksempel på envelkomponeret serie.