"Hvad enten det har været som kreativ mastermind i The Shins eller sammen med Danger Mouse i Broken Bells, så har James Mercer altid haft en misundelsesværdig evne til at skrive iørefaldende indiepop, der fremstår både dyb og vittig ... Det talent er heldigvis ikke falmet på »Heartworms« ... Efter flere gennemlytninger åbner albummet sig. Med tiden viser det sig, at det amerikanske band igen har begået et sprudlende udspil, hvor eksempelvis den sødmefulde far-til-datter-kærlighedserklæring »Name For You«, den stilfærdigt folkede coming-of-age-sang »Mildenhall« og mere emotionelt tunge sange som »The Fear« stikker dybere end først antaget".