"Der synges dybt, nærmest brysk. Der er virkelig klangbund her, vi kommer dybt i overkroppens og kraniets mange muligheder for stor stemmeføring. Det munder ud i en offensiv vokalfront, et ministammefællesskab, hvor det hele eksploderer i skindtrommer og gjalden ekkoende gennem natten ... Og det kunne virkelig være ulideligt, hvis ikke det samtidig var så livsaligt og fucking velkomponeret og medrivende og nyfigent her på deres fremragende, dunkende, grovkornede og alligevel forfinede, fjerde album, Heavy Heavy".