Film / fiktion / musicalfilm

Hedwig and the angry inch


Beskrivelse


Hansel gennemgår en kønsskifteoperation og bliver til Hedwig for at kunne gifte sig med en amerikansk soldat og flygte fra Østtyskland til USA. Operationen mislykkes og hun står med "the angry inch". Hun forlades af sin mand og forsøger nu at slå igennem som rockstjerne, men hendes nye kæreste stjæler hendes sange og opnår selv berømmelse på dem.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2008

af

af

Ulrich Breuning

d. 28. juli 2008

Hedwig and the angry inch er en rockmusical, hvor den debuterende instruktør John Cameron Mitchell selv har skrevet forrygende gode tekster og sange sammen med Stephen Trask. Men filmens kredsen om den store kærlighed og sjælens ubodelige ensomhed er fortalt med en så stor vitalitet og originalitet, at filmen også henvender sig til et bredt publikum med generel interesse for film og en god historie.

Hansel er født i 1961, da Berlinmuren bliver opført, og han lever sit unge liv i et kuldslået Østtyskland. Hansels stort set eneste fornøjelse er at lytte til den forbudte amerikanske rockmusik. En amerikansk soldat forelsker sig i ham, men kræver et kønsskifte, hvis den unge mand skal med til USA og den eftertragtede såkaldte frihed. Hansel bliver til Hedwig og ender svigtet og forladt i en husvogn i Kansas. Herfra starter Hedwig et rockband, men hun svigtes påny. Denne gang af den 17-årige Tommy, som Hedwig har lært op, og som stjæler hans/hendes sange.

Hedwig and the angry inch tåler sammenligning med store rockmusicals som Rocky horror picture show, Hair, Tommy og The wall.

En forbløffende smuk og virtuos film om en tilsyneladende født taber. Hansels kønsskifteoperation går galt og efterlader ham med kun en "angry inch"; han/hun svigtes af protegegen Tommy, der endog bliver berømt på Hedwigs bekostning; og så alligevel bliver alle disse grumme, sviende slag grundrytmen i en sceneoptræden, der oser af sex og smerte, melankoli og forrygende livsappetit.


Information

d. 26. juli 2002

af

af

Christian Monggaard Christensen

d. 26. juli 2002


Jyllands-posten

d. 26. juli 2002

af

af

Per Calum

d. 26. juli 2002


Politiken

d. 26. juli 2002

af

af

Søren Vinterberg

d. 26. juli 2002


Berlingske tidende

d. 26. juli 2002

af

af

Henrik List

d. 26. juli 2002


Weekendavisen

d. 26. juli 2002

af

af

Bo Green Jensen

d. 26. juli 2002