Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Heist Society. Bind 2 : Pigen uden navn

Del 2 af Heist Society

Beskrivelse


Det lykkes den unge tyv Kat og hendes team at stjæle den kostbare og sjældne Kleopatra-smaragd, for at levere den tilbage til dens retmæssige ejere. Der opstår dog problemer, da det viser sig, at Kat er blevet narret, og nu går en hæsblæsende jagt i gang for at redde trådene ud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2011

af

af

Tove Delica

d. 20. okt. 2011

Bind 2 i serien henvender sig til bind 1ś læsere, da det er en fordel at have læst første bind. Den signalerer med sit forsidebillede af en ung smuk kvinde målgruppe: kvindelige læsere fra 12 år.

Bind 2 ligner præcist det første, og forsætter historien om Kat, den unge tyv, og hendes teenageteam udi tyveribranchen. Missionen er oftest at stjæle værdier tilbage til den oprindelige ejer, et museum eller en samling, der har erhvervet tingen uretmæssigt. Kat lader sig overtale til at stjæle den berygtede Kleopatra- smaragd, så den kan returnere til de oprindelige ejere. Der er selvfølgelig diverse problemer forbundet med dette, bl.a. er smaragden forbandet, men det lykkes dog for de unge. Det viser sig nu, at Kat har ladet sig narre, og så går der en indviklet handling i gang. Som bind 1 er historien rimelig spændende og helt urealistisk. Genren er helt klart en trivi, men sproget er næsten for unuanceret og simpelt til en ungdomsbog. Personerne kommer vi ikke tættere på, og vi hører for lidt om Kats tanker og følelser. Bipersonerne kan man slet ikke mærke. Der er lige en ansats til følelser mellem Kat og den smukke rige Hale, men det bliver skuffende ved antydninger.

Jeg kender ikke andre titler/ serier, der ligner. Mest af alt kommer man til at tænke på film, fx Ocean's eleven, der har samme målgruppe og en lignende handling.

Serien er vældig populær i USA, men jeg synes, den skuffer. Hæsblæsende går handlingen over det meste af verden i de rige og smukkes cirkler, men man føler ikke rigtig med personerne, og det er problematisk.