Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Hej igen, Ræv og Hare

Del 2 af Ræv og Hare

Beskrivelse


Ugle har udruget en hanekylling. Da hanen Pip og hønen Gok kræver forældreretten over deres kylling, finder Hare en løsning, så alle bliver tilfredse. Måske undtagen Ræv, som kyllingen selv vælger som far.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2001

af

af

Ulla Møller

d. 22. maj 2001

En selvstændig fortsættelse af Ræv og Hare, 1999. Den tager tråden op, hvor den første slap, derfor vil det måske være rart at have persongalleriet præsent. Her er samtidig en lejlighed til at give de 5-8årige hele to gode læseoplevelser. Handlingen i disse charmerende oplæsningsbøger, der tager de bedste traditioner fra de klassiske engelske dyrefortællinger op, udspilles i et trygt dyreunivers, som tilhørerne hurtigt vil leve sig ind i. Der fortælles med megen lune, til fornøjelse også for den voksne oplæser, om tidstypiske fænomener som slankekure og rugemødre. Bogen rummer en rørende kærlighedshistorie mellem de to outsidere, hanen Pip, der ikke kan gale og hønen Gok, der er blevet hønsegårdens "hakkekylling" pga. sine pletter. Deres afkom, den selvbevidste hanekylling Jaj, bliver stridens genstand i en kamp om forældreretten mellem Ugle, der har ruget ham ud og det biologiske ophav. Den snusfornuftige, praktiske Hare løser konflikten på salomonisk vis, hvorefter Jaj selv vælger sin far, nemlig Ræv. Bogen er illustreret med en perlerække af fine lette akvareller, hvoraf mange næsten vignetagtigt er anbragt i teksten, hvilket i samspil med en varieret typografi giver et meget levende tekstbillede.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2001

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 22. maj 2001

Fortællingen om Ræv og Hare, der bor nabo til Ugle ude i skoven, er en forklædning af et menneskeligt miniunivers. Handlingen bæres af småsnakkende og småævlende replikker, der ligesom i en barneleg efterligner en voksenverden. I småbørns sprog bliver denne tilsyneladende kontroversielle dialog aldrig farlig, aldrig dramatisk, men dækker i virkeligheden over en gensidig omsorg og hengivenhed. Her har Ugle nu fået et æg i forvaring af Gok, men må en stund overlade det til Hare. Ræv vil også være med, men så knækker ægget, og Jaj kommer ud. Stor opstandelse, for hvis er barnet? Da kommer Ugle hjem med de rette forældre, Gok og Pip, der har det så dårligt i hønsehuset, at de vil flytte ud i skoven og samtidig sikre, at deres afkom ikke blandes med kyllingeflokken. Selv om Ræv lurer lidt ved tanken om høns, er han alligevel mere til småkager, og alle går i gang med at indrette et bosted til den nye familie. Det er en lang og underholdende historie, hvor de korte sætninger og korte linjer gør den læsbar allerede fra 2. - 3. klasse for de ivrige og vedholdende begyndere.


Weekendavisen

d. 22. juni 2001

af

af

Ina Kjøgx Pedersen

d. 22. juni 2001



Informationer og udgaver