Bogen er et omarbejdet universitetsspeciale om 1800-tallet kvinder, deres liv og arbejde. Kilderne er folkesagn, historisk materiale og skønlitteratur. Der gives et rystende billede af denskæbne, der ventede de kvinder, der afveg en smule fra normerne. De mest undertrykkende faktorer var patriarkatet og kirken, men også de gifte kvinder medvirkede til undertrykkelsen af deresafvigende medsøstre. Den undertrykkelse, der gjaldt alle kvinder, var forhold som det hårde og tidskrævende arbejde. Kvinderne havde ikke som mændene pauser i arbejdet, og under måltiderne stod deop og opvartede mændene. Den specielle undertrykkelse gjaldt de ugifte mødre, der ofte blev drevet til at myrde deres nyfødte børn, ellers var de henvist til fattiggården. Endelig blev de kvinder,der havde for megen held med f.eks. smørkærningen, betragtet som hekse. I kontrast til alt dette stod kvindernes fællesskaber omkring høstarbejdet og fødsler. Her kanaliseredes aggressionerne modmændene ud i manifestationermod de mænd, der vovede at nærme sig disse rene kvindesammenhænge. Litteraturfortegnelse. Illustreret med gengivelser af samtidige malerier. Bogen rummer en indledning,men der savnes en konklusion på materialet. En fængslende beskrivelse af kvindeundertrykkelsens mange ansigter i 1800-tallet. Den er ikke skrevet i tørt universitetssprog, men vil alligevelhenvende sig til de særligt interesserede i kvindehistorie.