Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Hekse og trolddom


Beskrivelse


Hekse og trolddom fortæller, hvem heksene var, og hvad folk forestillede sig, de var i stand til. Hvorfor blev de forfulgt og brændt, og hvorfor holdt heksebrændingerne op?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2004

af

af

Erik Damskier (skole)

d. 22. apr. 2004

Et bind i en ny forlagsserie De store fagbøger beregnet for mellemtrinnet i skolen. Dette bind lover godt for seriens kvalitet. Bogen har et indbydende layout, teksten er let læselig, men alligevel fyldig og grundig. Illustrationerne er en blanding af gamle tegninger og malerier og fotografier og tegninger, fremstillet i denne anledning. De enkelte kapitler handler om baggrunden for heksetroen, de forskellige forestillinger om hvad hekse kunne og gjorde, hvordan samfundet behandlede hekse i 1600-tallets Danmark og heksetroen i dag. Derudover refereres en række kendte hekseprocesser. I disse år er der stor interesse for overnaturlige fænomener, også hekse. Denne bog egner sig fortrinligt til skolearbejde i 5.-6. klasse, men den er også god som en første kilde til saglige oplysninger for den almindeligt interesserede læser fra 12 år. Der er stikordsregister og henvisninger til både skøn- og faglitteratur samt internet-adresser. Af nyere faglitteratur kan nævnes Hekse og troldmænd fra 2001 som lægger mere vægt på det afprøvende aspekt og som ikke har den samme danske vinkel.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 36 (2004)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 121, nr. 36 (2004)