Den anden bog om Heksemutter og lille Svovlhat er, som den første, en sød og rar billedbog for børn fra 3 år.
Bogen er støttet af Statens Kunstråd. Billedsiden i bogen er dens styrke. Der bruges heldækkende farver og forskellige teknikker, stencileringer, tegninger og farvekridt skraveringer mv. Der er trykt på mat papir, og naturskildringerne i billederne er meget stemningsfulde og usædvanlige. Historien handler om, at Heksemutter i sin krystalkugler ser, at der et problem i Troldeskoven. Lille Svovlhat hænger på, for hun skal lære af Heksemutter. Den lille troldedreng har ondt i sin rokketand, og han bliver bange for tangen, som Heksemutter kommer med, og kravler op i et træ, falder ned; av, og så falder rokketanden ud. "Nogle gange løser problemer helt sig selv", siger Heksemutter." Der bruges mange hovedsætninger, men historien foldes ikke ud i samme grad sprogligt som visuelt. Omslag er passende i forhold til indhold.
Bogen ligger i forlængelse af Heksemutter og lille Svovlhat - atjuu! og viser, at illustrator har en meget original tilgang til at skildre naturen, ikke specielt den danske, men naturen som væsen, og der fortælles mange små historier i de enkelte billeder, om fx træerne eller rødderne i troldeboligen.
En original billedbog om naturen, hekse og trolde, hvor billedsiden står lidt stærkere udfoldet end selve historien. Det er en æstetisk nydelse at gå på opdagelse i naturen i denne billedbog, og det er dens hovedattraktion.