Her er 3. bind i den barske fantasy-serie "Den trofaste bror" for 12-16 år samt voksne. Den ulækre og pukkelryggede dværg, Balt, løber ind i den den unge kvinde, Adale og hendes 4 plejebørn. De er på flugt og bliver misbrugt af egnens mænd. Men Balt beskytter og forsvarer dem.
Adale og hendes fire plejebørn er kasteløse og kan derfor ikke føle sig sikre på kontinentet Dritra-Ristra, hvor de er på vild flugt. I byerne er de et nemt bytte for den herskende overklasse, der kan gøre med dem, hvad de lyster. Ada og hendes børn bliver da også misbrugt og voldtaget flere gange under deres endeløse flugt. Men da de møder den ildelugtende og ulækre pukkelryg, Balt, får de lidt af håbet tilbage.
Det er en velskrevet bog ,der kræver lidt opmærksomhed fra læserens side, da der er parallelle handlingsforløb og tilbageblik. Stilen er hektisk og intens med voldsomme beskrivelser af kampscener og torturlignende scener. Her er barske scener, hvor personerne (også børn) kommer ud for voldsomme overgreb. Personskildringerne er interessante og uddybede, og det barske miljø er skildret med stor overbevisning. Den fascinerende pukkelryg, Balt, har en mørkelagt og mystisk fortid og er et væsen med overraskende egenskaber.
Læs trilogien "Ringenes herre" af J.R.R. Tolkien og glem for en stund filmene. Læs også Jan Kjærs spændende og voldsomme fantasy Den udstødte.