Spil / computerspil

Hell let loose


Beskrivelse


Du spurter fra landgangsbåden og frem over Utah Beach, mens kuglerne slår ned i sandet omkring dig. Hvis du skal overleve de kommende dage, må du følge ordrer og samarbejde med din gruppe. Fra 14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 3. dec. 2021

Du spurter fra landgangsbåden og frem over Utah Beach, mens kuglerne slår ned i sandet omkring dig. Hvis du skal overleve de kommende dage, må du følge ordrer og samarbejde med din gruppe. Fra 14 år.

Hell let loose er et ultra realistisk førstepersons online skydespil med 50 mod 50 spillere. Spillerne kæmper enten som tyskerne eller amerikanerne i Normandiet, hvor terrænet omkring berømte steder som Sainte-Mère-Église og Hill 400 er genskabt ved hjælp af luftfotos og virkelige militære kort. Spillerne kan tage forskellige roller, som der er 14 af, fx som en kampvognbesætning eller som rifleman, medic eller sniper. Spillerne bliver automatisk inddelt i grupper, med en gruppefører, der tager ordrer fra den øverstkommanderende på hver side. Spillet kræver meget samarbejde, så vil man hellere rende rundt alene og lege Rambo, overlever man ikke mange sekunder, da et enkelt skud dræber.

Hell let loose er ikke for alle. Det kræver en indsats at blive god til at spille. Der er ingen tutorials, ingen træning og ingen hjælp, så tålmodighed og masser af frustrerende trial-and-error er påkrævet. Det er stort set også påkrævet at man har høretelefoner og mikofon, hvis man vil modtage ordre og kommunikere. Den stejle indlæringskurve vil skræmme spillere, der er vant til spil som Battlefield eller Call of duty. Grafikken er nydelig. På engelsk. PEGI 16.

Realistiske skydespil med fokus på samarbejde er ved at vinde indpas, især på PC med spil som det kommende Enlisted og det aldrende Holdfast.