Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hemmeligheden i Sangstrup klinten


Beskrivelse


Science fiction. Lysfolket fra en anden planet er landet og har etableret sig i limstensklinten ved Sangstrup på Djursland. Ole, Michael og Svend finder hulen og inddrager forskeren Ole Kvist i at hjælpe de fremmede med at vende hjem. Alt er dog ikke hvad det ser ud til.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lars Aagaard

2007

Science fiction, som kan læses fra 12 år, fra Sangstrup på nordkysten af Djursland, hvor tre raske drenge Ole, Michael og Svend, får følgeskab af friske Ulla. De ser ud til at være omkring tolv år, tiden forekommer at være en blanding af 1950'erne og nutid, børnene går til og fra skole og voksne er stort set fraværende. Firkløveret går i lag med at udforske en nyafdækket hule i den nærliggende limstensklint, hvor de møder en repræsentant for lysfolket, som læser tanker og lever af solenergi. Det er fordrevet fra sin egen planet og planlægger at vende stærkt tilbage. Del af fortællingen er små kurser i relativitet, astronomi og fysik. En forsker, Ole Kvist, som børnene inddrager, udtænker ganske store undere. Allersidst i bogen slår handlingen et par ordentlige saltomortaler, som efterlader læseren i stor undren. Personskildring er der ikke tale om. Sproget forekommer gammeldags og refererende ("De skiltes nu, og gik hver til sit, hver især spekulerende på det skete"). Der er mange kommaer, og jeg finder, at brugen af mellemrum er usædvanlig. Typografi og layout fra computeren er i orden, papiret pænt, omslagets materiale er "taget på den forkerte led" og vipper udad. Der er indsat et mindre antal farveillustrationer. Omslaget med billede fra hulerne i klinten er dækkende, bagsideteksten ligesådan.


Proxima

Nr. 86 (2007)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 86 (2007)



Informationer og udgaver