Bøger / faglitteratur

Henrik Birkvigs typografiske mosaik : "need to know" og "nice to know" om bogstavformer og skrifttegn


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Liselotte Henriksen

2007

Henrik Birkvig har i mere end tyve år undervist på Den Grafiske Højskole og i den forbindelse udgivet eller medvirket til en lang række bøger om grafisk design og kommunikation. I denne seneste publikation går han et skridt videre fra det klassiske skriftatlas, et emne han selv tog fat på i sit Birkvigs skriftatlas, 2003. Her behandler han en række typografiske fænomener, som det kan være bare interessant at vide noget om, eller nødvendigt at vide noget om, hvis man arbejder med skrift og typografi. Og det er der jo ganske mange mennesker, der gør. Ikke blot professionelt, men også fordi de gerne vil lave deres egen hjemmeside, brænder for at få deres tanker og ideer ud i et nyt tidsskrift eller simpelthen er fascineret af selve begrebet kommunikation. I kapitler, der spænder fra det helt elementære, som hvorfor skriftfonde hedder, som de hedder, eller hvordan de er knyttet sammen i nutidens komplekse skriftsystemer, over forklaringer på og brug af enkelte særlige tegn som & eller @, til de seneste års eksperimenter og udviklinger med alfabetet og en diskussion af strukturen, eller manglen på samme, i nutidens vrimmel af skrifter. Rigt illustreret og, naturligvis, i sig selv et eksempel på moderne grafisk kommunikation, er det en bog, der vil inspirere og vejlede mange, ikke mindst unge, forudsat at de tager sig tid til at fordybe sig i den.


Gymnasieskolen

Årg. 90, nr. 9 (2007)

af

af

Gunnar Bay

Årg. 90, nr. 9 (2007)