"For første gang i karrieren skitserer The Tallest Man On Earth et febrilsk og ufokuseret lydunivers ... Mens det sikkert var meningen, at Henry St. skulle være den veritable rute, hvorved en masse impulser fandt vej, fremstår det i stedet som et klatmaleri af vildrede-idéer, hvor de mindre vellykkede sange fuldstændig ukarakteristisk er lige så fuldtallige som de gode".