Historien om punksangeren Becky Something, der efter flere års succes, er på vej ind i en alvorlig mental og musikalsk krise. Kan hun genvinde fodfæstet og optræde igen? For alle voksne, der holder af et drama, punkrock og Elisabeth Moss.
USA i 1990'erne. Sangeren Becky Something, spillet af Elisabeth Moss, og hendes punkrockband er ved et vendepunkt i deres succesfulde karriere. Becky er på vej ind i en psykotisk tilstand hvor hun støder sine nærmeste fra sig, også bandmedlemmerne Marielle og Ali, hendes mand, og deres baby. I den første del af filmen, hvor Beckys liv er kaotisk, er det som om selv kameraet er bange for Becky. Billedet flimrer og ryster i takt med Beckys abrupte adfærd backstage og på scenen. Da hun bryder sammen og angriber vagterne på scenen er omgivelsernes tålmodighed slut. I anden halvdel af filmen, er både Becky og kameraet faldet til ro. Hun restiturer, får tid til sin datter og venner. Becky vender tilbage på scenen i en ny og mere afbalanceret udgave. Baseret på historien om punksangeren Courtney Love's liv og karriere. Instrueret af Alex Ross Perry.
En pragtpræstation af Elisabeth Moss i rollen som Becky, både som den selvdestruktive og psykotiske kvinde, og efterfølgende som den afdæmpede og medicinerede kvinde der genfinder sig selv.
Se filmen om The Runaways.