"[Clara Vuusts første cd i eget navn] rummer en sart skønhed og et poetisk nærvær. Vuust har en udtryksfuld renhed, hvad enten hun synger en amerikansk standard som Cahn & Stynes Time After Time (en version, der minder mig om Carly Simons, og det er ingen ringe sammenligning efter min mening), en brasiliansk bossa nova som Jobims Você Vai Ver eller en siciliansk klingende melodi som Calìs og hendes egen Evening. Når Vuust rammer de højeste toner i Artie Butler & Phyllis Molinarys ballade Here's To Life, er det lige så de små hår rejser sig ... Calì er ganske enkelt formidabelt spillende og tegner antydende med sit spil - også på akkordeon - de følelsesmæssige nuancer, som kendetegner [albummet] ... Clara Vuusts første cd lykkes fornemt, ikke mindst fordi man kan høre begejstringen, ja lidenskaben i hendes sang".