En stort opslået og bred historisk fortælling om den vestlige verden set i kristendommens lys. Fra oldtiden til metoo-bevægelsen følger vi de idéer, kristendommen er skabt af og har været med til at skabe. Til historisk interesserede.
Med den historiske beretning om magtudfoldelse og ekspansion i Persien, Grækenland og romerriget som optakt, udfoldes fortællingen om hvordan kristendommen endte med at blive den vigtigste faktor til, hvorfor vi i den vestlige verden tænker moral, etik, medmenneskelighed og kærlighed, som vi gør. Vi følger konger, kejsere og kirkefædre og ser hvordan konflikter, krige og ideologier brydes, og hvordan en enorm mængde af spredte idéer samles i ét endeligt mål, den universelle kirke. Herefter ses der på hvordan også kirken forandres og reformeres radikalt op igennem århundrederne, og slutteligt hvordan vor egen tid stadig er dybt influeret af den kristne kulturhistorie.
Sjældent kommer der en bog om kristendommens historie, ja hele vores kulturhistorie, der er så elementært spændende, at man nærmest læser den i ét stræk. Holland skriver fængende uden at glorificere noget standpunkt. Det er historieformidling i den absolutte topklasse. Med en forside der signalerer spændingsroman, er det en fagbog, der i sjælden grad formidler sig selv.
Tilsvarende er Kristendommens triumfDe europæiske ideers historieKristendommen. De europæiske ideers historie tager et bredere idehistorisk perspektiv. Kristendommen er rettet mod de gymnasiale uddannelserTilsvarende er Kristendommens triumf. tager et bredere idehistorisk perspektiv. Kristendommen er rettet mod de gymnasiale uddannelserTilsvarende er s triumf. De europæiske ideers historie tager et bredere idehistorisk perspektiv. er rettet mod de gymnasiale uddannelser.