Bøger / faglitteratur til børn

Hesten - hedder Balder

Del af Let fakta

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2004

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 26. feb. 2004

I den efterhånden velkendte serie Let fakta kommer her endnu en letlæsningsbog med et fagligt indhold i et indbydende layout. Serien præsenterer forskellige børn og deres dyr og giver et indblik i kæledyrs pasning og pleje. Denne bog fortæller om heste, og hvad der er vigtigt for at give heste de optimale livsbetingelser. Teksten er skrevet i korte overskuelige tekstblokke med meget korte sætninger, som næsten altid startes med sætningens grundled. Typografien er meget tydelig, og sammensatte ord er stavelsesdelte. Teksten er let at læse og kan læses af gode læsere fra 8 år og opefter. Bogen giver et kort, men godt indblik i at have hest med mange relevante informationer og et værdigrundlag, som signalerer at heste er levende væsner og ikke bare brugsgenstande. Teksten suppleres af et billedmateriale bestående af farvefotografier, som illustrerer og understøtter teksten. Denne bog vil, ligesom resten af serien, blive flittigt udlånt til fritidslæsning af dyreinteresserede børn på 8-10 år og kan derudover anvendes til faglige læsekurser og emnearbejder om dyr. Til serien er der udarbejdet et fagligt læsekursus med opgaver, som frit kan hentes på nettet.