Musik / rock

Hey what


Anmeldelser (10)


Gaffa [online]

d. 10. sep. 2021

af

af

Finn P. Madsen

d. 10. sep. 2021

"Lows mareridtsagtige støj lyder på Hey What som kirkesalmer kørt gennem en blender. Efter næsten tre årtier har bandet genopfundet sig selv, i en verden af kaos og mistillid, hvor deres dystopiske melankoli udfordrer lytteren til maksimum".


Soundvenue

d. 10. sep. 2021

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 10. sep. 2021

"Hvor industrial-genren generelt brillerer i at skabe ubekvemme stemninger, er der ikke særlig meget ubehag på 'Hey What'. Ja, med mindre man fundamentalt finder så støjende musik utiltalende, har jeg svært ved at se nogen, der rent faktisk ville se 'Hey What' som en ubehagelig lytteoplevelse ... Bandet har nemlig skabt en spændende kontrast mellem lyksalige, vitaliserede vokaler og et støjende, forvrænget lydbillede - og vokalerne formår gang på gang at trænge igennem, selv i de mest musikalsk desperate stunder ... 'Hey What' er dermed et klasseeksempel på, at støj ikke blot er noget larm, men at det rent faktisk også kan fortælle os noget dybt relaterbart om tilværelsen. Noget man kan spejle sig i. Og noget, der kan vække store følelser".


Soundvenue

d. 10. sep. 2021

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 10. sep. 2021

"Hvor industrial-genren generelt brillerer i at skabe ubekvemme stemninger, er der ikke særlig meget ubehag på 'Hey What'. Ja, med mindre man fundamentalt finder så støjende musik utiltalende, har jeg svært ved at se nogen, der rent faktisk ville se 'Hey What' som en ubehagelig lytteoplevelse ... Bandet har nemlig skabt en spændende kontrast mellem lyksalige, vitaliserede vokaler og et støjende, forvrænget lydbillede - og vokalerne formår gang på gang at trænge igennem, selv i de mest musikalsk desperate stunder ... 'Hey What' er dermed et klasseeksempel på, at støj ikke blot er noget larm, men at det rent faktisk også kan fortælle os noget dybt relaterbart om tilværelsen. Noget man kan spejle sig i. Og noget, der kan vække store følelser".


Gaffa [online]

d. 10. sep. 2021

af

af

Finn P. Madsen

d. 10. sep. 2021

"Lows mareridtsagtige støj lyder på Hey What som kirkesalmer kørt gennem en blender. Efter næsten tre årtier har bandet genopfundet sig selv, i en verden af kaos og mistillid, hvor deres dystopiske melankoli udfordrer lytteren til maksimum".


Politiken

d. 10. sep. 2021

af

af

Kim Skotte

d. 10. sep. 2021

"'Hey What' er et radikalt udspil. På samme tid harmonisk og disharmonisk ... 'Hey What' er det tredje album, Low har lavet i samarbejde med produceren BJ Burton, men jeg lytter til albummet med en voksende følelse af, at nu er det altså på tide at komme videre ... Det foregående album, 'Double Negative', var en storslået kulmination på Lows støjepoke, men selv radikale eksperimenter holder før eller senere op med at være nybrud ... Måske er det mig, der er blevet ommøbleret siden sidst, men [jeg] er begyndt at længes voldsomt efter dengang, hvor Low bare var ualmindelig skønne at høre på ... Jeg tror så småt, det er ved at være på tide, at Low lægger mørke og kaos bag sig og går mod lysere musikalske tider igen".


Jyllands-posten

d. 10. okt. 2021

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 10. okt. 2021

"I Minnesota-duoen Low har de fulgt samme formel over et par plader efterhånden: De stærke sange sprættes op af vidtgående, elektroniske påfund, men det får blot de smukke passager til at fremstå endnu smukkere. Alan Sparhawk og Mimi Parker mestrer kontrasterne til perfektion på et af de flotteste udspil i bandets knap 30 år lange karriere".


Politiken

d. 10. sep. 2021

af

af

Kim Skotte

d. 10. sep. 2021

"'Hey What' er et radikalt udspil. På samme tid harmonisk og disharmonisk ... 'Hey What' er det tredje album, Low har lavet i samarbejde med produceren BJ Burton, men jeg lytter til albummet med en voksende følelse af, at nu er det altså på tide at komme videre ... Det foregående album, 'Double Negative', var en storslået kulmination på Lows støjepoke, men selv radikale eksperimenter holder før eller senere op med at være nybrud ... Måske er det mig, der er blevet ommøbleret siden sidst, men [jeg] er begyndt at længes voldsomt efter dengang, hvor Low bare var ualmindelig skønne at høre på ... Jeg tror så småt, det er ved at være på tide, at Low lægger mørke og kaos bag sig og går mod lysere musikalske tider igen".


Jyllands-posten

d. 10. okt. 2021

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 10. okt. 2021

"I Minnesota-duoen Low har de fulgt samme formel over et par plader efterhånden: De stærke sange sprættes op af vidtgående, elektroniske påfund, men det får blot de smukke passager til at fremstå endnu smukkere. Alan Sparhawk og Mimi Parker mestrer kontrasterne til perfektion på et af de flotteste udspil i bandets knap 30 år lange karriere".


Information

d. 26. okt. 2021

af

af

Ralf Christensen

d. 26. okt. 2021

"Der bliver mindre og mindre af det Low, vi kender. Efter 28 år som band må de genkendelige sange vige for voldsomme, ekstatisk støjende scenarier på HEY WHAT ... I disse år bliver mormonægteparret Mimi Parker og Alan Sparhawks udgivelser stadig mere kompromisløse, de former sig som desperate salmer i uvejr af støj, flimmer, kollaps ... Sådan kan det gå, når man vover sig ud i Lows inderligheder fra de mest forvredne lommer i mennesket. Vel at mærke med den belønning, at skønheden efter mange gennemlytninger åbenbarer sig".


Information

d. 26. okt. 2021

af

af

Ralf Christensen

d. 26. okt. 2021

"Der bliver mindre og mindre af det Low, vi kender. Efter 28 år som band må de genkendelige sange vige for voldsomme, ekstatisk støjende scenarier på HEY WHAT ... I disse år bliver mormonægteparret Mimi Parker og Alan Sparhawks udgivelser stadig mere kompromisløse, de former sig som desperate salmer i uvejr af støj, flimmer, kollaps ... Sådan kan det gå, når man vover sig ud i Lows inderligheder fra de mest forvredne lommer i mennesket. Vel at mærke med den belønning, at skønheden efter mange gennemlytninger åbenbarer sig".