Blackstar
David Bowie
Emneord
Minder om
Blood lust
Uncle Acid & the Deadbeats
Electric peace
The Cult
Ryan Adams
Ryan Adams
The very best of Peter Green Splinter Group
Peter Green (f. 1946)
Oh yes we can love : a history of glam rock
Sonic temple : 30
The Cult
The ghosts of Highway 20
Lucinda Williams
The new generation of Chicago blues : singles As & Bs 1958-1962
Buddy Guy
The magical world of The Strands
Michael Head
Anmeldelser (3)
Gaffa [online]
d. 3. feb. 2016
af
af
Keld Rud
d. 3. feb. 2016
"De 12 sange trækker på de mange stilarter, The Cult gennem årene har udforsket: postpunk, gotik, hard rock og alternativ rock. Et stærkt koncentrat af et af Englands bedste rockbands gennem de sidste 30 år".
Jyllands-posten
d. 29. jan. 2016
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 29. jan. 2016
"10. studiealbum fra britiske The Cult, som forkælede trofaste fans med det robuste comeback "Choice of Weapon" (2012). Lytterkulten vil sikkert tage "Hidden City" til sig, for bandet tramper stedkendt rundt i et dysterland af velproduceret gothrock og kværnende rock'n'roll".
Information
d. 5. feb. 2016
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 5. feb. 2016
"Pladen er skabt ud fra en grundlæggende bekymring om verdens tilstand, som jeg godt kan spejle mig i. The Cult har nemlig nogle visioner for Hidden City. Visioner om at lægge lyd til den nye økorevolutionære bevægelse, hvor mennesket vender tilbage til Jordens rytmer og cyklusser. Det er da også i nogle af de dystre postapokalyptiske indslag, at pladen stråler stærkest. Men disse ganske fine øjeblikke - blandt andet den instrumentale outro på »Birds of Paradise« - drukner desværre i de alt for mange uoriginale guitarrockriffs, som pladen er smurt ind i. Det er selvfølgelig ikke for at sige, at guitarriffet overhovedet ikke har nogen gang på jord. Men jeg må konstatere, at The Cults planløse brug af riffet tager Hidden City væk fra den postapokalyptiske og økorevolutionære æstetik, som kunne være interessant, så musikken i stedet ender som en omgang fortærsket Far-Rock".