Debutroman om en piges opvækst i en dansk provinsby i 1960'erne. Det er en roman, der skal formidles; forsiden er bleg og handlingen diffus.
Aase Andersen (f. 1960) debuterer med denne roman om Lili, der vokser op som datter af en dansk far og en grønlandsk mor i en dansk provinsby i 1960'erne. Hun føler ikke, at hun hører til nogen steder, og derhjemme trives hun ikke. Så kommer der en ny kvinde i nabohuset, og hos hende føler Lili sig endelig set og forstået. Da kvinden flytter, er Lili igen overladt til sig selv og sin psykisk ustabile ven, Ulrik Galop. Alle andre er emsige og nysgerrige, og alle har de travlt med at kommentere hinandens gøren og laden, og ve den, der træder lidt ved siden af. Sprogligt er romanen snakkende og dialogerne stive. Handlingsmæssigt beskrives de mange store og især små begivenheder i Lilis liv på en måde, så det flyder ud for læseren og bliver uinteressant, ligesom romanens personer ikke fremstår som mennesker af kød og blod.
Der findes mange danske romaner om at vokse op i provinsen i 1960'erne og også om at føle sig udenfor og misforstået. Himlen er en boksebold vil ikke kunne markere sig i feltet, hvor navne som fx Erling Jepsen, Hans Otto Jørgensen, Hanne Beck Richardt, Knud Romer, Thorstein Thomsen fylder meget.
Dansk debutroman om en piges opvækst i provinsen i 1960'erne. Den er snakkende og uden klar retning, og den har derfor ikke gjort det store indtryk på denne lektør. Hvid forside med sort tuschtegning.