Imod fremtids fjerne mål fra 1975 fulgte vi arbejderdrengen Pelles udvikling fra 1952 til 1972. Blussende våger (1991) fortsatte frem til 1977, hvor den nu velstillede gymnasielærer, der hargjort hele perioden med på venstrefløjen, føler at alt er ved at smuldre, hans ægteskab og de politiske idealer han troede på. Her i 3. del er han nået til et nulpunkt i året 1982, hvor han underen lang natlig vandring gennem det indre København gør status over sit eget liv og tidens strømninger, blændende godt skildret i flimrende billeder. Næste afsnit fem år senere er lysere, Pelle haropgivet sin lærervirksomhed, er kommet ind i et stabi It parforhold og har startet sit eget informationsbureau. I det sidste afsnit i 1992 er han nået frem til en vis afklaring over sig selv og denepoke, hvor han, når alt kommer til alt, kun varen blandt mange hjælpeløse brikker. Med denne ambitiøse generations- og udviklingsroman har Herløv Petersen skabt et meget betydeligt værk, hvor dettidstypiske og detprivate smelter sammen. Det er en bedrift. Titlen har været tilbudt KVIK 94/16 uden løktørudtalelse.