Anden og sidste del af Himmel over Bruxelles viser, at historien i højere grad henvender sig til voksne end til unge, som dog sagtens kan læse med.
Første del af Himmel over Bruxelles efterlod de to umage hovedpersoner Erwin og Fadya på et hotel i den belgiske hovedstad på dagen for amerikanernes angreb på Irak, d. 21.3.2003. Anden del af beretningen starter samme sted og tid, selv om tidsbegrebet er en temmelig relativ størrelse i Yslaires stærkt politisk motiverede kampskrift mod den amerikanske tilstedeværelse i Irak. Historiens enkle budskab er "Make love, not war", og det er netop, hvad Erwin og Fadya gør i en stribe ganske udpenslede elskovsscener, som udspiller sig til et løbende akkompagnement af tv-reportager fra Irak. Et tilbageblik på de to personers tidligere inkarnationer i Babylon, år 539 f.Kr., viser, at kærligheden altid har kæmpet en ulige kamp mod krigen.
Yslaires dristige blanding af tegneserie og (bearbejdet) fotoreportage er næppe tidligere set så konsekvent udført inden for seriemediet, selv om Bilal flere gange har forsøgt sig med teknikken.
Indholdet i Himmel over Bruxelles er voldsomt ambitiøst men også stærkt prætentiøst, og tegneserien kan næppe kaldes 100% vellykket. Det høje ambitionsniveau i forbindelse med Yslaires kunstneriske format gør den imidlertid til spændende læsning for alle seriøst tegneserieinteresserede.