Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Himmelørn


Beskrivelse


Den 11-årige Iona bliver venner med Callum, et venskab der er centreret omkring de to børns kamp for at redde en såret fiskeørn. Fiskeørnen får en sender på, så de to venner kan følge fuglens rejse til Afrika - via Google Earth. Det bliver en rejse der byder på helt uventede oplevelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 11. juli 2011

Roman om venskab, truede dyr og kulturelle forskelligheder til selvlæsning og oplæsning for de 8-12-årige.

Forfatterens debutroman. Hun har tidligere udgivet en historie i billedbogssamlingen Et ganske særligt ønske, 2009. Hun er uddannet dyrlæge og ifølge sin hjemmeside, meget engageret i dyrevelfærd og miljøspørgsmål. Romanen fortæller en historie, som meget hurtigt bevæger sig ud i mange spor, men som hele vejen igennem holdes sammen af den gennemgående fortælling om fiskeørnen Iris. Den 11-årige Iona bliver venner med Callum, et venskab der er centreret omkring en såret fiskeørn. Fiskeørnen får en sender på, så de to venner kan følge fuglens rejse til Afrika. Her kommer de to børn i kontakt med den syge pige Jeneba i Gambia. Alle de små historier samles til sidst ved hjælp af fiskeørnen. Sproget er forholdsvis flydende, skrevet i en lidt triviagtig stil, i jeg-form, som er med til at give en nærværende stemning. I forbindelsen med udgivelsen er det danske forlag med til at sponsorere, at forfatteren i samarbejde med den skotske Highland Foundation for Wildlife udstyrer en fiskeørn med en GPS, så læserne i virkeligheden kan følge ørnens rejse.

I 2005 udkom krimien K-klubben og ørnemorderne for samme målgruppe, som kommer ind på flere af de samme temaer, men hvor omtalte bog er mere opdateret og indeholder flere aspekter.

Roman om venskab, kulturelle forskelligheder og den truede fiskeørn. Kan bruges både til frilæsning og undervisning.



Informationer og udgaver