Bøger / skønlitteratur / roman

Hinsides : en psykologisk Redegjørelse

Del 2 af Sandalserien

Beskrivelse


Roman om en ung kvinde, der bliver indlagt på psykiatrisk hospital i 1883, hvor hun oplever, at behandlingen og det autoritære system gør hende endnu mere syg. Gennem sproget skabes bølger af associationer, hvor virkeligheden bliver mere og mere hallucineret.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2013

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 4. juli 2013

Helga Johansens roman Hinsides, 1900, ses traditionelt som en del af det moderne gennembrud. Kan fortrinsvis bruges af studerende, undervisere og ambitiøse gymnasieelever men selvfølgelig også af klassikerlæsere med krøllede hjerner.

Det er Helga Johansens (1852-1912) hovedværk. Jeg-fortælleren er en kvinde, der indlægges på psykiatrisk afdeling og oplever hospitalsvæsenet som autoritært med behandlingsformer, der gør patienterne endnu mere syge. Handlingen kobler således temaer som psykisk sygdom, samfund og køn. Men sproget er den bærende struktur i romanen. Det etablerer forløb, som bølger mellem virkelighed og hallucinationer. Det skaber den splintrede verden, jeg'et glider over i, men det er også via sproget, at hun igen kommer overens med sit liv. På den måde skriver romanen sig fra naturalismen og langt ind i modernismen. Godt efterord af Hans Otto Jørgensen. Fin udgivelse til eftertanke og forbløffelse.

Bogen Hinsides blev fotografisk genoptrykt i 1982 med forord om forfatteren. Romanen kan sammenlignes med fx Amalie Skrams Professor Hieronimus og Paa Sct. Jørgen, 1895, eller med Charlotte Gilmans Det gule tapet fra 1892, dansk udg. 1975.

Helga Johansens Hinsides fra 1900 er en roman om psykiatri, køn og samfund. Den regnes traditionelt til det moderne gennembrud, men rækker frem mod modernismen på grund af de sproglige kvaliteter. Et nyt forord fokuserer glimrende på romanen som litteratur i stedet for blot på det biografiske.


litteratursiden.dk

d. 15. aug. 2013

af

af

Pernille Lisborg

d. 15. aug. 2013

Uhyggeligt troværdig beskrivelse af et tiltagende vanvid. Helga Johansen selvbiografiske roman fra år 1900 genudgives nu, og tak for det. Jeg vidste ikke, skagensmaleren Viggo Johansen havde en søster...


Jyllands-posten

d. 6. juli 2013

af

af

Jon Helt Haarder

d. 6. juli 2013


Kristeligt dagblad

d. 21. aug. 2013

af

af

Anders Juhl Rasmussen

d. 21. aug. 2013


Information

d. 30. aug. 2013

af

af

Mikkel Krause Frantzen

d. 30. aug. 2013