Historien om K.E. Løgstrup

Løgstrup regnes for den største danske tænker i det 20. århundrede, ligesom Kierkegaard var det i det 19. Samme udgangspunkt: Begge tog teologisk embedseksamen og tumlede begge med det samme grundproblem i deres filosofi/teologi: Er kristendommen grundlæggende sand? Begge endte med at mene det sidste, men med vidt forskellige konklusioner. Bogen her handler om Løgstrups liv (modsat fx Løgstrups mange ansigter, 2005) og tænkning med hovedvægten på det sidste, fint formidlet og integreret i teksten. Bogen viser, hvordan Løgstrups tænkning udvikler sig i takt med hans livserfaringer og møder med store tænkere i Danmark og Tyskland (især Heidegger). Løgstrups udgangspunkt var det konkrete liv hos mennesker i nutiden, for hvem de traditionelle begreber i kristendommen, udtalt i kirkerne (fx synd, nåde m.m.), ikke gav mening. Det arbejdede han på hele sit liv. "At (er)kende, at verden er Guds", var den grundlæggende tese, og det skulle påvises i fænomener her og nu. Dem fandt han bl.a. i "de suveræne livsytringer" (tillid, barmhjertighed m.m.). Bogen er skrevet af en elev og kollega, professor og domprovst Ole Jensen i et smukt, personligt sprog, hvor læseren får et fint billede af mennesket og tænkeren Løgstrup, hvilket gør bogen læselig for alle interesserede (rummer læsevejledning for studiekredse). Indhold, forord, ordforklaring, litteraturliste (dansk), registre.

Læs hele vurderingen