Bøger / faglitteratur / erindringer

Historier


Beskrivelse


Sanger og sangskriver Søren Krogh (f. 1967) fortæller om sin opvækst, musikkarriere og små anekdoter om hvordan han er blevet inspireret til forskellige sange. Med diskografi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2018

af

af

Henrik H Pedersen

d. 21. dec. 2018

Søren Krogh, som er nordjysk folkesanger, sangskriver og troubadour, fortæller i bogen små historier fra et langt musikliv på landevejen og om hvordan han er blevet inspireret til de forskellige sange. For kendere af Søren Krogh og læsere, som er interesseret i sangskrivning.

Forfatter og musiker Søren Krogh, født 1967 i Hjørring, fortæller især om sine sange og hvordan de er blevet til. Herunder præsenteres man også for Søren Kroghs karriere, indspilninger og musiske udvikling. Desuden får man indblik i, hvordan man kan skrive en god sang ud fra små historier og anekdoter, ofte om den lille skæve eksistens. Igennem årene er det blevet til mere end 2000 koncerter og 9 CDer i eget navn. De mest kendte af sangene er nogle af dem med karakteristisk nordjysk lune, som Søren Krogh fortæller om i bogen. Efter hver fortælling er gengivet den fulde sangtekst, dog uden noder. Søren Krogh fik Danish Music Award i 2013 som årets sangskriver.

Bogen giver et fint indblik i Søren Krogs karriere og sangunivers foruden, hvordan en sang bliver til.

For samme læsere er en bog som Tilfældigt strejfet om Allan Olsen interessant. De befinder sig delvis i samme nordjyske boldgade og fortællerunivers.



Informationer og udgaver