Bøger / faglitteratur

Hitlers heste : den utrolige sande historie om kunstdetektiven, der infiltrerede den nazistiske underverden


Beskrivelse


En hollandsk kunstekspert/kunstdetektiv kommer på sporet af et par legendariske skulpturer, som man troede forsvandt i 1945. Men ikke alle ønsker, at skulpturerne skal se dagens lys. Fagbog og true crime, fortalt med virkemidler fra skønlitteraturen. For læsere af både true crime og læsere af spændingsromaner a la Dan Brown.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2022

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 20. maj 2022

En hollandsk kunstekspert/kunstdetektiv kommer på sporet af et par legendariske skulpturer, som man troede forsvandt i 1945. Men ikke alle ønsker, at skulpturerne skal se dagens lys. Fagbog og true crime, fortalt med virkemidler fra skønlitteraturen. For læsere af både true crime og læsere af spændingsromaner a la Dan Brown.

Hollandske Arthur Brand er kunsthistoriker og kunstdetektiv. I 2014 kommer han på sporet af noget ganske ekstraordinært: Der er nogen der vil sælge to gigantiske kunstværker. Skridtende heste, som oprindeligt stod foran Rigskancelliet i Berlin. To bronzeskulpturer, som man troede forsvandt i 1945. Udført af Josef Thorak. Brand begynder, sammen med sit team, at grave i sagen. Er der tale om forfalskninger eller er det rent faktisk Hitlers heste, der er ved at blive solgt på det sorte kunstmarked? Er det helt ufarligt at grave i fortiden, en fortid der har relationer til nutidens nynazisme? I midten af bogen er der flere fotografier.

En spektakulær og meget underholdende udgivelse. Krydsningen mellem fakta, virkeligheden, og et formsprog vi kender fra spændingsromaner, sidder lige i skabet. Arthur Brand, der har skrevet bogen, er godt opmærksom på dette lag, på denne leg med formen: "Manden hævdede, at hestene tilhørte en stormester fra Tempelridderordenen. Han havde nok læst for meget Dan Brown.".

I Dan Browns romanserie med Robert Langdon, er der mange af de samme tematikker på spil med kunstværker og konspirationer.


Jyllands-posten

d. 30. apr. 2022

af

af

Flemming Østergaard (f. 1948)

d. 30. apr. 2022