Jacob Skyggebjergs personlige beretning om 5 års afsoning af en behandlingsdom i det psykiatriske system. En personlig historie med et stort sprogligt overskud, som henvender sig til en bred læserskare.
En bytur i Vejle i 2007 og en efterfølgende anholdelse bliver starten på forfatterens fem år som psykiatrisk patient. I perioden tvangsindlægges han flere gange. Hele tiden er han uforstående over for behandlingsdommen og omtaler den som et justitsmord. Bogen er en skønlitterær bearbejdning af perioden suppleret med retsdokumenter og uddrag fra hans sygejournal. Selv betegner han fortællingen som en forsvarstale og et vidnesbyrd, men først og fremmest som en roman.
Det er nærmest et nutidigt kafkask mareridt fra det psykiatriske system i dagens Danmark, som Jacob Skyggebjerg beskriver. Man undres over lemfældigheden og uretfærdighederne i det beskrevne. Hvad der startede som en frivillig mentalundersøgelse bliver grundlaget for de følgende års flakken rundt mellem mistede jobs, knuste drømme og stemplet som psykisk syg. Mest fascineres man dog over nerven i sproget. Det er en beretning, som lever i kraft af sine litterære kvaliteter, og er meget mere og bedre end et privat partsindlæg.
Digtsamlingen Knæk af Mikael Josephsen er en anden stærk litterær beretning fra det psykiatriske system.