Tag med rundt i verden og oplev forskellige boliger og se hvordan mennesker bor. Nogle huse har haver, trapper eller et badeværelse under vandet. Hvordan er dit eget hjem? Billedbog for børn i alderen 4-7 år, der er interesseret i at vide mere om huse, boliger, indretning og arkitektur.
Bogens tema udtrykkes i spørgsmålet: "Hvad gør et hus til et hjem?" I bogen kommer vi vidt omkring i verden og ser mange forskellige eksempler på, hvordan mennesker bor og har boet gennem tiden. Bogen stiller spørgsmål til læseren, og i teksten får man fx at vide at Lombard Street i San Francisco er verdens mest snoede gade og at verdens længste vej strækker sig 500 km gennem Uruará i Brasilien. Trapper, badeværelser, tage, telte, spiseborde, rækkehuse, sovepladser, køkkener eller hoveddøre. Et hjem kan indeholde mange ting, men det der gør et hjem til noget helt særligt, er de mennesker som bor i det. Illustrationer i farver.
En meget inspirerende billedbog, der kommer godt omkring sit emne med boliger og hjem fra hele verden. Fuld af mangfoldighed, viden og engagement. De farverige illustrationer i en figurativ stil er fulde af detaljer og giver et godt indtryk af de mange forskellige hjem. Velegnet til dialogisk læsning, da teksten indrager læseren og stiller spørgsmål.
HjemGyldendals store bog om familier har også temaet "hjem". Boliger og hjem handler også om familier, og dem kan du læse om i Gyldendals store bog om familierHjem har også temaet "hjem". Boliger og hjem handler også om familier, og dem kan du læse om i .