"Nordbrandt reciterer digte på enkelte skæringer, Nussbaum synger digte på andre skæringer - og så har de to ellers godt et dusin sidemen og et kor med sig i studiet. Mest gennemarbejdet, vellykket og forløst står det tankevækkende og velkomponerede digt / titelnummer, Hjemløshed. Men samlet set fremstår alt - tankevækkende, gennemtænkt, grænsende til trist. I hvert fald melankolsk. Det er således livets skyggeside, der er i fokus på albummet. Smerten. Emner som tortur, død og flugt. I den forstand er aflytningen ikke en opkvikker. Men det ændrer ikke ved, at Nordbrandt & Nussbaum på iørefaldende og gribende vis har taget fat i og om noget væsentligt".