Henvender sig til læsere med interesse for Irland og Tyskland, samt barndomsskildringer med både humor og tragedie.
Hugo Hamilton fortæller sin egen historie fra 1950'erne og 1960'ernes Dublin. Han har et umuligt irsk efternavn, som ingen kan udtale. Familien er i det hele taget anderledes, da hans mor er tysk, og faderen, der er ingeniør, lever og ånder for det irske sprog. Derfor er det totalt forbudt for børnene at tale engelsk derhjemme. Moderen forstår imidlertid ikke irsk, så med hende må de tale tysk. Udenfor i den irske virkelighed er det bare langt ude at tale gælisk, og børnene bliver forfulgt også pga. deres tyske arv. Hjemme får de tæv af faderen, hvis de taler engelsk. En umulig klemme at være i, og fortælleren længes efter et sted, hvor han bare kan være uden sprog. Dilemmaet beskrives både med humor, ironi, rædsel og solidaritet med familien, der også har gode stunder. Hugo Hamilton har skrevet en række romaner, hvoraf endnu en har selvbiografisk indhold. Dette er den første, der er oversat til dansk.
Andre bøger har beskrevet dilemmaet med at have en tysk mor i efterkrigstidens samfund, bl.a. Knud Romer. Men der er også meget irsk-engelsk humor i bogen som fx i Fem drenge, 2009, af Mick Jackson, der også har en dreng som iagttager af voksenverdenens absurditet på en dyster baggrund.
En vidunderlig og ind imellem barsk barndomsskildring, der i al sin vanvid fortæller historien om ikke rigtig at føle sig hjemme noget sted, men alligevel til slut at forlige sig med det.