Hjernespind

Det er en flok svært rubricerbare tekster, Henrik Frederiksen her træder ind på scenen med. Scenemetaforen er valgt, fordi flere af disse rablende forløb og kringlede historier kunne minde omdet man kunne høre fra en stand up comedian. Humor er jo noget af det sværeste at blive enige om, og jeg ville tro, at en del blot lidt ældre læsere ville lægge bogen fra sig meget hurtigt. Menhumor har Henrik Frederiksen altså, af den crazy slags, med snurrige indfald, satiriske overvejelser - og jeg ville på den baggrund også tro, at en del navnlig unge læsere ville kunne tage ham tilsig. Bogen indeholder både (en slags) erindringer, må man tro, her optræder i hvert fald et fortæller-jeg, og mere novellistiske fortællinger, bl.a. fra Vinterkrigen i Rusland under 2. verdenskrig.Det hele lever af sproglig vitalitet, pudsige drejninger, en vis galskab. Og den type tekster skal jo også simpelthen eksistere og fænge ved, at indfald og galskab er bæredygtige og parateacceleratorer. Det erdesværre ikke tilfældet hele vejen igennem, jeg synes at for meget taber tempo og at nogle pointer er lidt forudsigelige, men en del går pænt hjem.

Læs hele vurderingen