Bøger / faglitteratur / biografier

Hjerter konge : dronningens farfar kong Christian X


Beskrivelse


Portræt af kong Christian X (1870-1947) og hans samtid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 1997

af

af

Liselotte Henriksen

d. 12. maj 1997

Forfatteren og journalisten Michael Rütz har søgt bøger om Christian X på biblioteket og opdaget, at udvalget mest bestod af skamrosende minde- og faktabøger. Først Bo Bramsens Huset Glücksborg (2. udg. 1992) kommer med forsøg på en vurdering. Michael Rütz har søgt at rette op på denne mangel ved at skrive et journalistisk portræt af kongen. Kildematerialet er de foreliggende bøger, historiske værker om tiden og ikke mindst aviser og ugeblade. Bogen fortæller løst og fast, stort og småt om kongen, hans familie og deres officielle og private liv, så vidt det nu kan lade sig gøre. Meget af det er gengivelser af anekdoter og pudsige oplevelser, som man læser dem i formiddagspressen og ugebladene. Højdepunkterne i kongens liv: påskekrisen i 1920, der nær kostede ham tronen, turen til Sønderjylland på den hvide hest senere samme år, og hans rolle som nationalt samlingspunkt i besættelsestidens København behandles også mest i anekdotens form. Noget egentligt indtryk af Christian X får man ikke af bogen. Han fremtræder som en selvhøjtidelig stivstikker, der blev født, levede og døde uden egentligt indhold i tilværelsen og uden at sætte sig andre spor end nogle halvt glemte nationale myter.