Som andre forfattere i underholdningsgenren har Binchy sine tro læsere, og målgruppen generelt er de, der ønsker en god historie om personer, som man kan relatere sig til. Og historien skal nok være med handling, men dog ikke alt for dramatisk. Nej, jeg har ikke glemt at præcisere, at det er kvindelige læsere, for mænd både må og kan sagtens være med.
Binchy kender vi fra flere bøger, sammensat af små historier, der danner et patchworktæppe omkring et givet centrum. For eksempel den seneste Hvidtjørneskoven, 2007 omkring en hellig kilde. I denne er det en hjerteklinik, der oprettes ved St. Bridgid's hospital i Dublin. Clare Casey er chef, og herefter fortælles historier om en hel række skikkelser omkring hende og klinikken, og som Binchy har gjort før, men aldrig så markant, bliver personer fra tidligere fortællinger trukket indenfor. Vi møder fx både Fiona og andre fra Nattens regn og stjerner, Aidan og Nora fra Den italienske klasse, og alle går på Quentins og spiser. Meget er da forudsigeligt i plottet, men gør det noget i denne genre? Der er romantik og stærke, selvstændige kvinder nok til at gøre en Danielle Steel misundelig (dog uden glamour), og der er også en stor loyalitet overfor Irlands indvandrere. Og så kan Binchy noget med gode dialoger.
Teknikken med at genbruge figurer er noget markant ved Binchy.
1. klasses roman til læne- og liggestolsbrug.