En kvindelig islandsk road-roman, der handler om jagten efter sin identitet, har ikke så bred appel som de mange underholdende angelsaksiske romaner. Men der er alligevel en del tyngde og gode kvaliteter til stede i forfatterens tredie roman på dansk. Harpa er moder til den 14-årige Edda, som er kommet ud på et uheldigt skråplan og i et stærkt modsætningsforhold til hende. Sammen med en veninde kører de tre kvinder ud i den markante, islandske natur og ender hos Harpas moster, som er jordemoder. Hun besidder en viden, der er nødvendig for at Harpa og datteren kan komme overens. Harpa fik Edda som meget ung pige, og hun er usikker på, hvem hendes egen far var, så der er mange spørgsmål, som skal turde stilles til de rigtige mennesker. Det lykkes at få de svar, der bringer ro i sjælen, og der opstår også ny kærlighed. Naturen er et vigtigt helende element, og de islandske myter spiller også med. Selvom sproget af og til er lidt konstrueret er der en vis dybde i romanen, og man kommer til at holde af den gode rå overlevelsestone hos de to veninder.