Spil / computerspil

Hokko life


Beskrivelse


Du er rejst til landsbyen Hokko, der er dit nye hjem. Du har overtaget byens værksted og skal nu stå for landsbyens udvikling og måske får du en ny ven eller to undervejs. Fra 8 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 7. okt. 2022

Kan du hjælpe med at gøre Hokko til en rigtig hyggelig landsby? Lad kreativiteten blomstre, mens du bygger huse, indretter hjem, dyrker afgrøder og indsamler ressourcer. Fra 6 år.

Spillet er et simulationsspil, som foregår i den lille landsby, Hokko. Spilleren er lige flyttet til byen og har fået lov til at bruge byens værksted til at bygge ting. Man går rundt i landsbyen og snakker med indbyggerne, som man kan hjælpe med små opgaver. Undervejs indsamler man ressourcer, som enten kan forarbejdes til nye ting eller sælges i byens butik. Man kan bygge huse, designe møbler og indrette hjem til nye indbyggere, og man kan fx også fange insekter og dyrke afgrøder. For 1 spiller.

Det er et fint, enkelt og hyggeligt spil, som foregår i et meget roligt tempo. Spillet er meget frit, og det udfordrer ens kreativitet i forhold til at indrette nye hjem og gøre Hokko til en hyggelig by. Der er en del engelsk dialog (på skrift), og det er selvfølgelig en udfordring for yngre børn. Spillet er dog ret intuitivt, så man vil som regel kunne komme videre uden at læse teksterne. Det kan spilles fra ca. 6 år, evt. med lidt hjælp fra en voksen. Grafikken er nuttet og farverig. PEGI: 3.

Spillet minder rigtig meget om “Animal Crossing" (findes ikke på bibliotekerne) samt om Harvest lifeMy time at PortiaTime on Frog Island (Playstation 4) og My time at Portia (Playstation 4). I Time on Frog Island (Playstation 4) hjælper man også indbyggerne med diverse opgaverSpillet minder rigtig meget om “Animal Crossing" (findes ikke på bibliotekerne) samt om Harvest life (Playstation 4) og (Playstation 4). I Time on Frog Island (Playstation 4) hjælper man også indbyggerne med diverse opgaverSpillet minder rigtig meget om “Animal Crossing" (findes ikke på bibliotekerne) samt om Harvest life (Playstation 4) og My time at Portia (Playstation 4). I (Playstation 4) hjælper man også indbyggerne med diverse opgaver.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Henrik Schou

d. 7. okt. 2022

Du er rejst til landsbyen Hokko, der er dit nye hjem. Du har overtaget byens værksted og skal nu stå for landsbyens udvikling og måske får du en ny ven eller to undervejs. Fra 8 år.

Hokko life er en simulation, hvor man overtager et værksted i byen Hokko, der er befolket af antropomorfiske dyr. Som den nye håndværker i byen er det din opgave at skaffe ressourcer, fx ved at fælde træer, så du kan bygge, male og indrette nye hjem til byens indbyggere. Om byen skal bevare sin landlige idyl, eller gå i en helt anden retning er op til dig. Udover at designe huse og møbler kan man fiske, samle insekter og passe sin køkkenhave. Spillet er helt åbent, så det er op til spilleren selv at bestemme hvad dagene i Hokko skal bruges til. Spillet skifter mellem sæsoner, nat og dag og har skiftende vejr.

Der er ikke nogen handling i spillet og eneste fremskridt sker reelt set, når man åbner op for nye områder eller når nye indbyggere flytter til byen. Generelt set er spillet let. Det er for børn, så det er svært at gøre noget forkert, men det betyder bare, at spillet er perfekt, hvis man vil spille noget roligt og ikke stressende. Grafikken er nydelig og farverig. På engelsk. PEGI 3.

Hokko life kan ikke komme uden om Animal crossing - new horizons De to spil er meget ens, dog fokuserer Hokko life mere på design og indretning af huse og det mangler hele multiplayer aspektet.