En bevægende og spændende beretning fra "Eigil", der under besættelsen ydede en aktiv indsats ved både likvideringer og sabotageaktioner. Det er en vægtig og væsentlig bog for alle, der interesserer sig for besættelsestidens historie og modstandsbevægelsens likvideringer.
Skildringen af hverdagen for en aktiv modstandsmand i de sidste to besættelsesår og i dagene efter befrielsen bygger på Povl Falk-Jensens nedskrevne beretning fra 1980'erne. Den bringer læseren tæt på en ung mand, der med en borgerlig-national baggrund gik ind i modstandskampen mod besættelsesmagten og dens danske håndlangere. Forfatteren er meget reflekterende og husker mange detaljer, og jeg mindes ikke mange erindringer som Eigils, der i den grad formår at skildre modstandsmandens ensomhed og modsætningsforhold til alle de andre - familien, kolleger, medløbere, politikere og almindelige danskere, der til krigens sidste dage virkede som angivere.
Bogen supplerer efter egne oplysninger Peter Birkelunds Holger Danske, 2008, men den fungerer selvstændigt som en markant førstehåndsskildring fra en aktiv modstandsmand, der har meget at fortælle om indsatsen under besættelsen og dens omkostninger i årene der fulgte.
En beretning fra en af de gamle frihedskæmpere, der vil blive stående som en af mest troværdige og ærlige skildringer af Holger Danskes indsats i modstandskampen.