Film / fiktion / drama

Hope Gap


Beskrivelse


På en måde er det trøstende, at andre altid har gennemgået det samme som én selv. Den tanke hjælper Grace igennem en trist skilsmisse efter 29 års ægteskab. For et publikum med hang til almenmenneskelige hverdags-dramaer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2020

af

af

Christine Christensen

d. 26. aug. 2020

På en måde er det trøstende, at andre altid har gennemgået det samme som én selv. Den tanke hjælper Grace igennem en trist skilsmisse efter 29 års ægteskab. For et publikum med hang til almenmenneskelige hverdags-dramaer.

Efter et helt livs ægteskab er Grace og Edward nået til en skillevej. Alle de gange de er gået skævt af hinanden, alle småskænderierne og gnidningerne har slidt deres forhold op og hvor Grace ønsker nærvær og fællesskab, ønsker Edward mest af alt at være i fred. Alligevel kommer det som et lyn fra en klar himmel, da Edward flytter for at være sammen med en anden kvinde. Graces verden falder fra hinanden og midt i det hele står parrets voksne søn, Jamie, der desperat prøver at komme overens med sin egen sorg og tabet af en familiedrøm, mens han forsøger at forhindre sin mor i at knække helt.

En på mange måder trist fortælling om et forlist ægteskab og to menneskers devaluering af deres fælles liv og historie. Skuespillet er troværdigt og historien almengyldig, men de to hovedpersoner er så egocentrerede og overser så let den sorg og smerte de påfører deres søn, at det er svært for alvor at føle ægte medlidenhed med deres kampe og følelsesmæssige udfordringer.

Marriage story handler også om et ægtepars skilsmisse og kampen for at bevare et godt forhold til fordel for deres søn.