Horeunger og helligdage : tyskerbørns beretninger

Forfatteren opdagede i en relativ sen alder at han var et såkaldt tyskerbarn. Han søgte aktindsigt men løb panden mod en mur. Oplevelserne fik ham til at stifte "Danske Krigsbørns Forening", der kæmper for retten til at kende sit biologiske ophav. Bogen er et heftigt debatindlæg mod myndighederne, især Civilretsdirektoratet. Men anklagerne er i sidste end rettet mod samfundet for at fortrænge og ligefrem lyve om kendsgerningerne. Det er stærke og overbevisende argumenter, som bunder i en overmåde grundig efterforskning. Forfatterens personlige engagement mærkes - tonen bliver nærmest lidt fortrædelig. De 13 personlige beretninger udgør bogens hoveddel. Her er sproget mundret, når de enkelte personer selv fortæller. Men forfatterens kommentarer og fortolkninger er meget ordrige og knudret formuleret. Det gælder også i bogens indledning og efterskrift, som er store og vægtige indlæg om myndighedernes praksis lige siden problemet opstod, og om børnenes vilkår under opvæksten. Der er sort/hvide fotos, stort noteapparat, samt 2 appendiks med breve, dokumenter og udsnit af lovsamlinger og lign. Til slut en meget bredt anlagt litteraturliste. Målgruppen må være begrænset til de specielt interesserede.

Læs hele vurderingen