Bøger / faglitteratur


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2004

af

af

Martin Hjelmborg

d. 20. jan. 2004

Bogen her er lidt usædvanlig ved, at den er blevet til på basis af en række radioudsendelser i 1987-88 i Radio Lotus, en københavnsk lokalradio. Den er den første af en serie på fire bind, hvor de øvrige bliver om planeterne, aspekterne og husene, også omtalt i ovennævnte udsendelser. Stilen og sprogtonen er bevidst holdt som i disse, herved også de associationer og sidespring, Houlberg foretager i sin beskrivelse af de enkelte tegn, for at belyse alle aspekter af dette. Hver tegn står nemlig for nogle grundprincipper i det esoteriske verdensbillede, udover det, man traditionelt forbinder med dem. Sproget er meget levende og underholdende, og man får samtidig et usædvanligt indblik i hvad de enkelte tegn står for. Bogen kan læses af alle interesserede fra 14 år. Det er ikke en lærebog i astrologi, men bogen giver et førsteklasses indtryk af den efterhånden klassiske vestlige psykologisk-esoteriske retning inden for astrologien, hvor fødselshoroskopet er helt centralt, modsat f.ex. i den såkaldte øjebliksastrologi, hvor det ikke anvendes. Forord, efterord om bogens tilblivelse, bøger af forfatteren.



Informationer og udgaver