Bøger / skønlitteratur / roman

Horusvejen


Beskrivelse


Efter faderens og brødrenes død lader Ahmose Tao sig krone som farao. Han sætter alt ind på at fordrive de fremmede og kan til sidst grundlægge Det Nye Rige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2003

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 25. sep. 2003

For tredje og sidste gang tager Pauline Gedge os med til Egypten for 3500 år siden. Tidligere har vi hørt, hvordan overhovedet for en forstødt kongeslægt, Seqenenre Tao, mistede livet under et oprør mod de fremmede, der havde taget magten. Vi har også hørt, hvordan hans søn, Kamose, fortsatte kampen efter hans død, men blev svigtet og dræbt, og vi skal nu opleve hvordan den yngste søn, Ahmose, tager stikket hjem og grundlægger Det Nye Rige. Som i de to tidligere bind er der gjort meget ud af at gøre de ydre forhold autentiske, og man mærker, at bogen bygger på sagn, der er blevet holdt i live i flere tusind år og på de mange fund, der er gjort fra perioden. Personerne bærer derimod stadig rundt på deres almindelige 20. århundredes bevidsthed, hvilket slider på autenciteten, mens det styrker genkendeligheden. Derudover er der denne gang ikke meget at tilføje, og anskaffelse må nødvendigvis afhænge af efterspørgslen efter de to første bind og på praksis mht. anskaffelse af disse.