TH var en af de første, der fik lejlighed til og havde en interesse i at lave dokumentarfilm i Sovjetunionen omkring 1964 - altså midt under koldkrigsperioden. Det er mere specielt end det umiddelbart lyder, for i denne tidlige periode var det et nærmest utænkeligt og i enhver forstand politisk ukorrekt sted at tage til pga. det udtalte fjendebillede og den utrolige lukkethed, som landet repræsenterede. TH skriver sig kapitelvist frem efter årstal afsluttende i et sammenstyrtende DDR i 1989. Det giver en god og helt særegen oplevelse - både af udviklingen i det politiske og bevidsthedsmæssige forhold i kommunistregimerne og hos socialisten TH selv og hans rejsefæller. Bogens indledende og udefra set let frygtblandede fascination af Krustjevtidens fremmedartede og mestendels xenofobiske og lukkede Moskva toner ud i ren melankoli og trøstesløshed i senfirsernes totale sammenbrud i DDR-systemet. Titlen korresponderer til en anden af TH's bøger Hos de sorte, der beskriver den alsidige forfatter og filmmands arbejdsophold i Afrika. TH har enten en blændende hukommelse eller gjort gode dagbogsnotater undervejs, for bogen er en godt fortalt og detalje- og atmosfæremættet beretning, der samtidig udgør et stykke allerede forgangen samtidshistorie.